Årsberetning over året 2024

Årsberetning 2024
af Sømandspræst Julie Sløk

Året 2024 var et dejligt år i Sømandskirken med en masse gode gudstjenester, glade fodboldspillere, spændte konfirmander, nysgerrige turister og interessante arrangementer.

Det kirkelige arbejde
Statistikken for kalenderåret 2024 er som følger: Vi har afholdt 31 gudstjenester i Sømandskirken, heraf 3 børnegudstjenester med i alt 1331 deltagere eller ca. 43 personer pr. tjeneste. Julegudstjenester blev afholdt i NY og Washington, DC. I New York blev julegudstjenesten efterfulgt af en hyggelig juleaftensfejring med julemiddag, dans om juletræ og konfekt. er utraditionel og helt på børnenes præmisser – men alligevel genkendelige som gudstjenester med liturgi, salmer og prædiken. Så har vi de store særgudstjenester som fastelavn, hvor vi byder mere end 150 mennesker velkommen, juleaften, hvor vi har over 130+ mennesker fordelt på to gudstjenester, og påskegudstjeneste med efterfølgende frokost. Vi har haft 5 dåb og kun 4 vielser og 5 mindehøjtideligheder. Glade kommende konfirmander i DUMBO. I 2024 havde vi 16 konfirmander i alt, hvoraf 14 blev konfirmeret her i Sømandskirken og 2 konfirmeret i Danmark. Konf irmanderne er utrolig glade for undervisningen og for at møde andre danskamerikanske unge. Børnegudstjenester har vi tre af om året, nemlig fastelavn, luciagudstjeneste og gudstjenesten som ligger inden juletræsfesten mellem jul og nytår. Alle tre gudstjenester er meget korte, og prædiken Ti gange om året mødes jeg med Brooklyn Heights Inter-Faith Clergy Association, en inter-faith gruppe bestående af de religiøse ledere af de kristne kirker, jødiske synagoger og den lokale moske her i Brooklyn Heights. Den 11. september afholdt vi en inter-faith 9/11 Memorial Service på Promenaden. I år kom der mere end 150 deltagere fra lokalområdet.

Det kulturelle og sociale
Sømandskirkens netværk, som er kirkens tilbud til de voksne og unge, mødtes færre gange i 2024. Vi lavede færre bruncharrangementer fordi det var for småt med mennesker, og der kom amerikanere som ville lære dansk, mere end danskere som var nye i byen. Til gengæld havde vi tronskifte, håndbold, picnic og fredagsbarer alt sammen utrolig populære tilløbsstykker, hvor nye og gamle New Yorker-danskere kunne møde hinanden. Årets Sømandskirkecup, en Five-a-Side fodboldturnering, blev afholdt for 3. gang i Brooklyn Bridge Park og 10 entusiastiske hold mødte op klar til kamp i 4 timers intens spilleglæde. Årets vinder blev holdet fra Djøf og resten af holdene vandt i kirkens populære tombola. Vi fejrede Grundlovsdag med kagebord i Sømandskirken. Det blev en dejlig dag også i 2024 for de 26 deltagere. Julemarkedet handler om hygge og mulighed for at kunne mødes – men det glemte vi næsten i det fuldstændigt overvældende fremmøde vi havde i 2024. Der var kø på 45 minutter uden for kirken, det var svært at få plads til at sidde og for nogle af de gamle i menigheden blev det der normalt er en dejlig weekend med glade frivillige, ansatte og kunder som sammen kunne nyde gløgg, æbleskiver og julehygge i gården og få stillet den værste julehandelslyst i butikken i kirkesalen til en skuffelse. Men for majoriteten af gæsterne var det en forrygende oplevelse. Legestuen oplevede en renæssance i 2024 og var godt besøgt de 8 gange de mødtes med 3-4 familier som var med til at klippe og klistre og sanglege. Legestuen køres på frivillig basis af Karina Lopez og Henriette Aaby Svendsen. Til gengæld kørte Mødregruppen for forældre, babyer og gravide ikke supergodt i 2024. Mødregruppen mødes 2 gange om måneden. Fordelt på de 8 gange vi afholdt mødregruppe kom i alt 31 personer – hvilket er et fald. Den gode nyhed er at 2025-deltagelsen er bedre. Info fra kirken I 2024 havde vi besøg af 6 skoleklasser, i alt 167 mennesker. Klasserne kommer til foredrag om Sømandskirken, livet i NY, det multikulturelle samfund og spisning. Det er en god måde at fortælle om Sømandskirken og om folkekirkens eksistens uden for Danmark på, og en måde for Sømandskirken at få en indtjening, fordi klasserne betaler for spisning. Skibsbesøg havde vi ingen af i 2024. 

Vi kan ikke andet end at sige tak for endnu et dejligt og begivenhedsrigt år i Sømandskirken!

 

Om Sømandskirken
Kirkens brugere er repræsentative for danskere i New York, dog er der mange børnefamilier og unge. Vi sender kirkebladet ud til 820 husstande i USA, 74 virksomheder i USA og 51 internationale. I 2024 var der 202 stemmeberettigede medlemmer, et kirkeråd med 8 medlemmer, en sømandspræst, to deltidsansatte på 20 timer om ugen (en kontoransvarlig og en kommunikationsrådgiver).