Årsmøde og kirkerådsvalg 25. maj 2025
Den Danske Sømandskirkes årsmøde afholdes søndag den 25. maj 2025 kl. 13.00 i Sømandskirken
Alle medlemmer, venner af og brugere af Sømandskirken er meget velkomne.
Valg til kirkerådet
Til årsmødet skal der indvælges op til 4 nye medlemmer til kirkerådet. Kirkerådets valgte medlemmer sidder tre år ad gangen og kan genvælges. Kirkerådet opfordrer alle valgbare medlemmer, der ønsker at være kandidat, til at opstille sig selv. For at blive kandidat til kirkerådet skal man skrive lidt om sig selv og hvorfor, man gerne vil med i kirkerådet. Dernæst skal man indsamle underskrifter fra 15 stillere. Stillerne skal være medlemmer af Sømandskirken ’voting members’. Man bliver automatisk ”voting member”, hvis man er stiller for en kandidat. Kandidaturet sendes til Sømandskirken og skal være poststemplet senest den 5. maj, 2025.
Den Danske Sømandskirke i New York
102 Willow Street
Brooklyn, NY 11201
Alle dem som har ladet sig opstille rettidigt med de krævede 15 stillere kommer på stemmesedlen, som bliver sendt ud til alle medlemmer (Voting Members) senest poststemplet den 15. maj 2025.
Dagsorden for årsmødet:
1. Velkommen
2. Formandens beretning
3. Præstens beretning
4. Kassererens beretning
5. Valg til fire pladser i kirkerådet
6. Diverse