Mødregruppen 10 år!

Mødregruppen 10 år!

Mødregruppen 10 år!

# Uncategorized

Mødregruppen 10 år!

Februar måned byder på lidt af et jubilæum i Sømandskirken. Vores mødregruppe har nemlig kørt i intet mindre end ti år, siden den blev undfanget i februar 2012. To torsdage om måneden mødes vi til kaffe, sanglege og hyggeligt samvær.

Mødregrupper er en unik dansk tradition, og derfor var det en oplagt idé for vores sømandspræst, Julie Sløk at skabe et tilsvarende netværk i New York City.

”Da jeg flyttede til Paris med min fem uger gamle søn, trængte jeg i den grad til at være sammen med andre danske mødre. Heldigvis fandt jeg en dansk mødregruppe, som jeg havde stor glæde af. Da jeg startede som præst i New York, havde vi kun én legestue om lørdagen, men der var behov for en hverdagsaktivitet, hvor folk, der gik hjemme med deres børn, kunne mødes”, fortæller Julie Sløk.

Mange forældre har været inde og ude af mødregruppen siden da. Det er især mødre og fædre, der har været med som medfølgende ægtefæller, der har gjort brug af gruppen.

”Det er en meget flydende gruppe, men den har altid været ret velbesøgt. Mange af dem, der mødes i mødregruppen, har skabt deres sociale netværk i New York gennem den. Selvom vi mødes to gange om måneden, mødes mange af familierne udenfor kirken. Og det er netop det, der er meningen: Sømandskirken vil gerne være katalysator for, at folk får et godt socialt liv i New York.”

Torsdag d. 10. februar 2022 kl 11 fejrer vi mødregruppens 10-års fødselsdag med lagkage og hygge. Alle tidligere brugere af mødregruppen er velkomne med deres store børn, og man må meget gerne medbringe billeder fra de forgangne år.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed