Du skal elske Gud af hele dit hjerte, hele din sjæl og med hele din forstand,« svarede Jesus. »Det er det første og vigtigste bud. Men der er et andet bud, der er lige så vigtigt: Du skal elske andre på samme måde, som du elsker dig selv.«

Her i New York bor vi 8 millioner mennesker, her tales i øjeblikket 170 forskellige sprog og vi er 36% indvandrere, som er født uden for USA's grænser. Det er i sandhed en smeltedigel vi lever i.  

Forskelligheden er en styrke som de fleste new yorkere sætter højt. Selv efter mange år i byen er det fascinerende at møde hipsters grille side om side med hasidiske jøder, børnefamilier og fodboldspillere i vores lokale park ved Hudson-floden for er det ikke netop i mødet med andre mennesker, at vi lærer os selv at kende.

En onsdag om måneden mødes jeg med alle de andre præster, imamer og rabbinere fra trossamfundene i Brooklyn Heights Interfaith Clergy Association. Vi er alle sammen prædikanter i kirkerne, moskeen og synagogerne og samles til frokost og samtale om livet i Brooklyn Heights. Der er ikke andet formål end at kende hinanden og høre hvad der foregår i lokalområdet. Når det er passende forsøger vi at påvirke beslutningstagerne i New York City. Senest sendte vi et samlet brev for at sikre at det lokale hospital og skadestue her i Brooklyn Heights ikke blev lukket, men vi reagerede også, da moskeer og fremtrædende muslimer blev overvåget af NYPD blot, fordi de var muslimer og ikke pga. nogen specifik mistanke. Vi kunne ikke sidde og se stiltiende til, at andres borgerrettigheder blev udfordret.

Det er meget typisk for New York. Her bliver værnet om åbenheden og forskelligheden. 

Byens kendetegn er åndelig generøsitet til alle som vil gå ind på de præmisser. Vi kan alle være her med vores religion og vores politiske ideer, men man må samtidig villig til at indgå i dialog med andre. Det er netop i dialogen om sandheden og livets store spørgsmål, at vi lærer at argumentere for vores livssyn. Det er i mødet med andre trosretninger og andre politiske holdninger vi erkender en ydmyghed i forhold til vores egen tro, traditioner og kulturelle baggrund, som gør at vi ikke tager patent på sandheden, men er udstyret med en sund portion tvivl og en god portion rummelighed. 

Det er ikke så svært at ville elske dem, der tænker, tror og mener som os selv. Det er i mødet med dem, der ikke tænker som os, at næstekærligheden skal stå sin prøve.

Sømandspræst, Julie Sløk