Årsmøde og kirkerådsvalg

 

Den Danske Sømandskirkes årsmøde afholdes søndag den 10. maj, 2020 kl. 1pm i Sømandskirken. 

Alle medlemmer, venner af og brugere af Sømandskirken er meget velkomne.

Valg til kirkerådet
Til årsmødet skal der indvælges fire nye medlemmer til kirkerådet. Kirkerådets valgte medlemmer sidder tre år ad gangen og kan genvælges. Kirkerådet opfordrer alle, der ønsker at være kandidat, til at opstille sig selv. 

For at blive kandidat til kirkerådet skal man skrive lidt om sig selv og hvorfor, man gerne vil med i kirkerådet. Dernæst skal man indsamle underskrifter fra 15 stillere. Stillerne skal være medlemmer af Sømandskirken ’voting members.’ Er ens stillere ikke ’voting members’ skal de blot udfylde en voting member-blanket. Voting member-blanketten vedlægges kandidaturet og sendes til Sømandskirken. Kuverten skal være poststemplet senest den 20. april 2020. Den Danske Sømandskirke i New York 102 Willow Street Brooklyn, NY 11201 

Alle dem som har ladet sig opstille rettidigt med de krævede 15 stillere kommer på stemmesedlen, der bliver sendt ud til alle medlemmer (Voting Members) senest poststemplet den 30. april 2020.

Dagsorden for årsmødet:

1. Velkommen

2. Formandens beretning

3. Præstens beretning

4. Kasserens beretning

5. Valg til 4 pladser i kirkerådet

6. Diverse