Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Højmesse med Kammerkoret CAMERATA

OKT
13

Højmesse med Kammerkoret CAMERATA


Søndag d. 13. oktober 2019, Kl. 11:00 til kl. 12:00

Det glæder os at kunne byde Kammerkoret CAMERATA velkommen denne søndag i Sømandskirken. Efter gudstjenesten byder vi på frokost i menighedslokalet.

Tonen i den nordiske ånd
Kammerkoret CAMERATA fra København præsenterer publikum for den smukke, unikke stemming, som findes i den nordiske a-cappella-musik. Måske får publikum endda også en lille smagsprøve på den danske hygge med på vejen. Koncerterne byder på masser af nordisk kormusik og udforsker, hvordan Skandinaviens natur, traditioner og kultur genspejles i vores viser og kirkemusik. Få et lille preview her.

Om Kammerkoret CAMERATA
Kammerkoret CAMERATA er et af Danmarks bedste amatørkor. Koret er bl.a. kendt for sine fornyelser af den danske korlyrik og fortolkninger af moderne nordiske komponister. CAMERATAs klare nordiske klang, tekniske overskud og smittende glæde ved musikken har skabt betagende musikalske oplevelser i over 50 år. Koret arbejder med helstøbte koncertprogrammer, som tager publikum med på overraskende tematiske rejser.  

Kammerkoret CAMERATAs dirigent og kunstneriske leder er Sofia Söderberg fra Lund. Söderberg er en erfaren og prisbelønnet korspecialist kendt for teknisk overskud, fysisk præcision og skarpe fortolkninger. Hun har arbejdet med opera, teater og orkester og med de bedste kammerkor i Skandinavien bl.a. det Svenske Radiokor. Hun er dirigent og kunstnerisk leder for Kammerkoret CAMERATA fra København og det svenske mandskor Svanholm Singers.

Søndagens gudstjeneste følger det samme forløb som i den danske folkekirke. Gudstjenesten holdes på dansk, vi synger salmer fra den danske salmebog, har læsninger fra bibelen og fejrer nadver. For en detaljeret beskrivelse af højmessens forløb klik her: Liturgi Højmesse

CHURCH SERVICE

Sunday morning at 11am, church service is held at the Danish Seamen's Church except the last Sunday of the month. The Sunday service follows the same liturgy as in the Danish folkekirke. The service is held in Danish, we sing hymns from the Danish hymnal, has readings from the Bible and celebrate communion. For a detailed description of the Sunday service in Danish click here: Sunday service liturgy