Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Vi søger en kirkesanger

Vi søger en kirkesanger


# Uncategorized
Udgivet tirsdag d. 2. november 2021, kl. 10:44

Den Danske Sømandskirke i New York søger en dansktalende kirkesanger til at lede fællessang til gudstjenester og kirkelige handlinger. Sømandskirkens højmesse er en traditionel dansk højmesse, dog er orgelet skiftet ud med klaver.

Du skal:

• medvirke ved søndagsgudstjenester og kirkelige handlinger som vielser.

• bede ind- og udgangsbøn, lede salmesangen og hjælpe under de kirkelige handlinger.

Du:

• kender den danske sangskat.

• er en rutineret sanger, som kan lede fællessang i samarbejde med kirkens pianist og præst.

• er i stand til selv at indstudere melodier.

• har gerne erfaring som kirkesanger.

• er interesseret i at være en del af kirken og i at indgå i et fleksibelt samarbejde med kirkens øvrige ansatte.

• er i besiddelse af en amerikansk arbejdstilladelse.

Vi er:

• en åben og levende kirke med plads til alle.

• et kirkeligt, kulturelt og socialt mødested i hjertet af New York.

• et dansk hus, hvor danske traditioner og aktiviteter dyrkes.

Arbejdstid:

1-2 tjenester pr. måned, primært om søndagen, men også på andre tidspunkter.

Arbejdssted: Den Danske Sømandskirke, Brooklyn Heights, New York.

Løn: $85 pr. tjeneste

Tiltrædelse: Snarest

Yderligere oplysninger til Anne på info@dskny.org

Ansøgning senest 15. november 2021 til info@dskny.org