Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Et veloverstået julemarked

Et veloverstået julemarked


# Uncategorized
Udgivet af Line Weng Ankersø, tirsdag d. 15. december 2020, kl. 15:38

Tusind tak for et veloverstået julemarked! Vi endte med en omsætning på næsten $41.000, langt fra sidste års $80.000, men samtidig langt bedre end vi havde turde håbe på, mens vi sad og planlagde det på Zoom hen over sommeren.

I bedste 2020 stil var intet som det plejede (smørrebrødet manglede, der var ingen flæskestege, vi stod ikke som sild i en tønde), og så alligevel var alt meget genkendeligt: Vi har verdens bedste frivillige, der stillede op også i en corona-tid; den trofaste menighed kom og julehandlede og hyggede med gløgg og æbleskiver i gården; kirkerådet og julemarkedskomiteen tog fat og kirkens medarbejdere fik alle tandhjulene til at køre som smurt.

Tusind tak til alle der kiggede forbi og rigtig glædelig jul!