Sømandskirken i december

Sømandskirken i december


# Uncategorized
Udgivet onsdag d. 27. november 2019, kl. 23:13

Efter et vidunderligt julemarked er vi nu klar til en hyggelig december måned med masser af gode arrangementer.

Vi starter med Karriere Talk tirsdag 3. december, hvor du kan møde danskere, som har formået at skabe sig en solid og spændende karriere i New York og omegn. Denne tirsdag kan du møde Torsten Sløk, Chief Economist og Managing Director i Deutsche Bank og Eva Jespersen, tidligere Deputy Director og Head of National Human Development Reports Unit, UNDP i FN. 
Vi begynder med oplæg og samtale mellem de to og bagefter er der vin, kaffe og tid til mingling. Mere info her.

Tirsdag den 10. december inviterer vi til Frokostselskabet. Nyd en lækker julefrokost efter foredraget med journalist og forfatter Sara Maria Glanowski. Gennem syv år har Glanowski bevæget sig helt tæt på mennesker og miljøer, som de færreste nogensinde kommer i nærheden af. Det er blevet til den anmelderroste bog "Skyggebokser - Fortællinger fra kanten af New York". Bogen berører højaktuelle temaer i USA netop nu, som racisme, køn, ulighed og hvid terrorisme. Mere info og tilmelding her.

Kom til Julebrunch lørdag den 14. december i Sømandskirken. Vi disker vi op med en lækker julebuffet i Sømandskirken, hyggelig musik og stearinlys. Mere info og tilmelding lige her.

Søndag den 15. december afholder vi Luciagudstjeneste. Her vil du selvfølgelig kunne opleve det fineste Luciaoptog i New York. Er man under 14 år, kan man yderligere deltage i selve optoget.
Skriv til Karina for tilmelding på email: kakemilop@yahoo.com

Og så indbyder vi til hyggelig juleaften med alt hvad hjertet kan begære. Der er julemiddag kl. 17.30 efterfulgt af risalamande, mandelgave, dans om juletræet, besøg af julemanden og aftenen bliver sluttet af med kaffe og julebag. 

Som herboende dansker kan du tilmelde dig fra nu af. Tilmelding for danske turister åbner søndag den 1. december. Mere info og tilmelding her.

Sømandskirkens sidste arrangement i 2019 bliver den årlige juletræsfest 2. juledag. Som altid er der legestue den første lørdag i måneden og mødregruppe torsdag den 12. december.

Julegudstjenester 
Julegudstjeneste i Croton-on-Hudson 11. dec. kl. 13
Luciagudstjeneste - og optog 15. dec. kl. 11   
Julegudstjeneste i Washington DC 22. dec. kl. 14       
Julegudstjeneste i Sømandskirken 24. dec. kl. 14   
Julegudstjeneste i Sømandskirken 24. dec. kl. 16   
Børnegudstjeneste og juletræsfest 26. dec. kl. 11
OBS. Ingen gudstjeneste i New York søndag den 22. dec.

Kirken holder lukket torsdag d. 28. og fredag d. 29. november 2019 i anledning af Thanksgiving samt julelukket fra fredag den 27. december 2019 til og med torsdag den 2. januar 2020.

Vi ønsker alle en glædelig Thanksgiving, december måned og jul.