Sømandskirken i september

Sømandskirken i september


# Uncategorized
Udgivet tirsdag d. 3. september 2019, kl. 13:22

Så er vi ved at være klar til at slå dørene op ovenpå en hyggelig sommerferie og vi glæder os til at se jer alle.

Vi åbner op med normale åbningstider fra på tirsdag den 3. september kl. 14-17 og fortsætter med at holde åbent torsdage kl. 10-14 samt fredage 14-17.

Bliv konfirmeret i Sømandskirken

"Jeg lærte mere om, hvordan det er at være i en dansk kirke, og læste en masse bibelhistorier, som jeg ikke havde læst før. Det bedste ved at komme i en dansk kirke var at møde en bunke nye venner, og når jeg er sammen med dem, føler jeg det som om, vi har kendt hinanden hele livet. Jeg tror, vi er blevet så tætte, fordi vi alle taler dansk og derfor alle kan forholde os til hinanden." 
Bolette, konfirmand 
Danes Worldwide 2019. Læs hele artiklen her.

Søndag den 8. september begynder undervisningen for et nyt hold konfirmander. Selve konfirmationen foregår den 19. april 2020.  Til konfirmationsforberedelsen taler vi om tro, Gud og om andre af livets store spørgsmål, og om at være dansk i USA. Vi lærer danske salmer, diskuterer gudstjenesten, taler om aktuelle begivenheder og hygger os. Vær opmærksom på at undervisningen primært foregår på dansk. Undervisningen er primært henvendt til konfirmander født i 2005 og 2006. Der kan sagtens laves undtagelser, men skriv til præsten først.

Tilmeldingsfrist lørdag den 7. september.

Mere info og tilmelding her.

Denne måned byder også på legestue lørdag den 7. september og første højmesse afholdes søndag den 8. september.

Efter højmesse er der vinyl & rosé i baghaven med knasende jazz, soul og bossa på pladespilleren tilsat kølig rosé, hvidvin og øl. Vi tænder endnu engang op i grillen, disker op med et par salater og hotdogs, og så sælger vi vin og øl til $4. Mere info og tilmelding lige her.

Kom og hyg med andre danskere og få samtidig din månedlige dosis amerikanske pandekager, når vi mødes til brunch med netværket på Clark's i Brooklyn Heights lørdag den 14. september, og torsdag den 12. september og 26. september er der igen mødregruppe med hjemmebagte boller, kaffe, the, snak, leg og danske sange.

Vi ønsker jer alle en dejlig september måned.